Om Kennel Jen-Ager

Vi bor lidt syd for Køge på en landejendom; ud af de ca. 30 tdl. er 10 tdl. hegnet ind og lavet til hundeområde, dels til at træne på og dels til at gå ture med hundene.

Der forefindes træningsbane med figurentskjul, springbræt og agility bane. Ligeledes er der et specielt indhegnet område beregnet til hvalpe. Her er der forskellige stimulerende legetøj, huler, o.lign. til hvalpene, som er med til at styrke deres udvikling. Samtlige hunde bliver aktiveret dagligt, da vi mener at vores hunde har krav på at blive aktiveret hver dag til stimulering af deres mentale og fysiske sider. Vi har altid 2-3 hunde indenfor, for at de kan få maximal menneskekontakt. Vores hvalpe er også indenfor hos os, for at de kan blive vant til lyde og mennesker.

Kennelen blev startet i 1981, og baserer avlen på kvalitets hunde fra Tyskland og Belgien, hvis blodlinier er gennemavlede brugslinier, der har vist deres evne til at frembringe den type hund, som vi kan lide og gerne vil kunne give videre.

Vi ønsker at avle en schæferhund, som er brugsegnet og sund, såvel fysisk som psykisk. Det er for os en naturlighed at hundene har drift, belastbarhed, mod og selvsikkerhed. Prioriteten i vores avl er sundhed, væsen, socialisering og hunde som opfylder FCI's standard for en tysk schæferhund. Alle vores avlshunde har brugsprøver og er avlskårede, naturlighvis med gode hofter og godt indeks.

Vores hundes færdes til daglig med familien og er med i alle sammenhænge. Alle vores hvalpe er vant til børn og andre hunde, og socialiseringen i den tidlige hvalpealder har altid haft den største priotet i vores kennel. Derfor er vores hvalpes sociale adfærd helt i top.

Hvalpene fødes indendørs og færdes i hus og have under hele opvæksten, indtil de skal ud til deres nye familie.

Hvalpene bliver desuden stimuleret på mange andre måder, bl.a. bilture, skov- og strandture, og ikke mindst små gåture på togstationen, med mange lyde og mennesker. Naturligvis i små mængder, så de ikke bliver en belastning for hvalpene.

Eftersom den det er den tidlige stimulans af nervesystemet, der er det vigtigste, spiller opdrætteren en stor rolle, hvilket vi er os selv beviste om, og gør meget for at efterleve dette.Vi har hvalpene inde i huset, hvor de er sammen med mange mennesker, hvalpene bliver løftet op flere gange om dagen og klappet og nusset. Når hvalpene bliver lidt ældre får de små lette opgaver.Gå små spor, besøge nye steder og nye mennesker, lege apportering, sætte sig for en god bid, alt i sjov og altid med belønning.

Schæferhunden er en brugshund, derfor arbejder vi med vore hunde dagligt. Alle tæver kan ses i arbejde og prøves. I vores avlsarbejde anvender vi HD index og kåringsbeskrivelser for at udvælge de bedst egnede avlshanner og tæver. Ofte bruger vi den viden vores samarbejdspartner i Tyskland har om de pågældende hunde, til at afgøre om vi vil bruge en hund i vores avl.

Som en naturlig ting er vores kennel medlem af Dansk Kennel Klub (DKK), hvorfra vores hundes sundhed og forhold bliver bedømt under de rutinemæssige kennel-kontroller. Vores kennel er dyrlægekontrolleret.

For at alle hundene, får nok stimulation, fysisk og psykisk, har vi antaget to unge piger,som kommer hver dag og hjælper til, med at lege med hundene, gå med dem,ect. Dette har vi valgt, for at få tid til at træne med hundene og alt det andet arbejde der er med hunde.

Kennel anlægget opfylder alle krav, alle hunde har en indvendig boks, på min. 10 kvm., hvor der er indstaleret varme og afløb. Ligeledes er der en hundeseng. Hver boks har udgang til udvendig hundegård på min. 20 kvm. Dette er med til at give hundene en god tilværelse.

Kennelen får ofte besøg af forskellige daginstitutioner og har desuden et samarbejde med en behandlings institition, som kommer i kennelen som en del af et forløb. Dette stiller naturligvis krav til at vores hunde er venlige og omgængelige.Samtidig er det godt for hvalpene at de er sammen med mange børn.

Ønsker du flere oplysninger, så kontakt os på e-mail (klik på 'Mail formular' nederst i menuen i den venstre kolonne), ring til os (klik på 'Kontakt os'), eller besøg os i vores hjem og oplev vores hunde.

PS:  Du finder os også på adresserne

 www.schæferhvalpe.dk 
www.schæferehvalpe-sælges.dk
www.schæferhvalp.eu